Forretningsbetingelser

Forretningsbetingelser

1.

Virksomhedsoplysninger

1.1

Albrechtsen Law Advokatanpartsselskab, CVR-nr. 44581078, Rådhusstræde 15, 1466 København K, Danmark (”Albrechtsen Law”).

1.2

Kontaktoplysninger: ral@albrehtsenlaw.dk, +45 61 48 34 56.

2.

Aftalegrundlag

2.1

Disse forretningsbetingelser gælder for al rådgivning og alle ydelser leveret af Albrechtsen Law, medmindre andet er skriftligt aftalt. Klientens egne generelle handelsbetingelser og andre vilkår gælder ikke, medmindre Albrechtsen Law har skriftligt accepteret andet.

2.2

For hver sag udgøres aftalegrundlaget af disse forretningsbetingelser og et aftalebrev, der specificerer bl.a. opgaven, de forventede ydelser og advokatsalæret. I tilfælde af modstrid mellem aftalebrevet og forretningsbetingelserne, har bestemmelserne i forretningsbetingelserne forrang, medmindre andet er eksplicit aftalt i aftalebrevet.

2.3

I tillæg til aftalegrundlaget er Albrechtsen Law bl.a. underlagt de advokatetiske regler og god advokatskik samt andre danske præceptive lovregler.

3.

Albrechtsen Law's rådgivning og ydelser

3.1

Albrechtsen Law’s rådgivning og ydelser, herunder vurderinger, anbefalinger og dokumenter, er alene baseret på dansk ret og på, at rådgivningen og ydelserne skal anvendes på forhold underlagt det danske retssystem.

3.2

Advokater ansat hos Albrechtsen Law er beskikket som advokat af Justitsministeriet og medlem af Advokatsamfundet.

3.3

Albrechtsen Law og klienten skal gensidigt og løbende holde hinanden orienteret om ethvert forhold, som kan have væsentlig betydning for sagens udførelse og udfald.

4.

Salær og fakturering

4.1

Medmindre der i aftalebrevet er aftalt en fastpris for specifikt arbejde, fastsættes salæret for udført arbejde på grundlag af følgende faktorer: medgået tid, sagens udfald, sagens kompleksitet og størrelse, påkrævet specialkompetencer, ansvar forbundet med sagen, tidspres, og den værdi som arbejdet har tilført klienten.

4.2

Salæret er i danske kroner og eksklusive moms, afgifter og andre skatter, med undtagelse af aftaler indgået med forbrugere, hvor salæret er i danske kroner og inklusive moms.

4.3

Salæret afregnes i takt med levering af arbejdet.

4.4

Betalingsvilkårene er netto 8 dage fra fakturadatoen, medmindre andet er skriftligt aftalt. I tilfælde af forsinket betaling tilskrives renter på fakturabeløbet i overensstemmelse med den danske rentelov.

4.5

I tillæg til salæret skal klienten betale eventuelle omkostninger og udlæg forbundet med levering af det aftalte arbejde, herunder retsafgifter og gebyrer til offentlige myndigheder.

5.

Klientmidler

5.1

Klientmidler modtaget af Albrechtsen Law forvaltes i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder Advokatsamfundets regler, og deponeres på Albrechtsen Law’s klientkonto.

5.2

Klientmidler er i henhold til lov om en indskyder- og investorgarantiordning omfattet af det generelle loft for dækning på EUR 100.000, hvis pengeinstituttet, hvor Albrechtsen Law har sin klientkonto, måtte blive nødlidende. Beløbsgrænsen beregnes pr. klient pr. pengeinstitut, og klientens eventuelle andre indeståender i samme pengeinstitut medregnes i opgørelsen. Albrechtsen Law hæfter ikke for et eventuelt tab af klientmidler, som skyldes, at det benyttede pengeinstitut måtte blive nødlidende.

6.

Erstatningsansvar

6.1

Albrechtsen Law er erstatningsansvarlig i overensstemmelse med dansk rets almindelige erstatningsregler med de i pkt. 6 anførte begrænsninger.

6.2

Albrechtsen Law er ikke ansvarlig for nogen form for indirekte tab, formuetab og følgeskader, herunder, men ikke begrænset til, tab af goodwill, fortjenester, gevinster, omsætning, renter eller data.

6.3

Albrechtsen Law er under ingen omstændigheder erstatningsansvarlig for tab, der skyldes, at rådgivningen anvendes af andre end klienten eller til andet formål end det aftalte eller det ved aftalen forudsatte formål.

6.4

Albrechtsen Law’s erstatningsansvar er begrænset til ansvarsforsikringens dækningsmaksimum, der er DKK 2,5 mio. pr. advokat pr. år. Eventuelle øvrige krav mod Albrechtsen Law kan derfor reducere dækningsmaksimum og Albrechtsen Law’s erstatningsansvar.

7.

Ansvarsforsikring og garanti

7.1

Albrechtsen Law har tegnet ansvarsforsikring og stillet garanti i overensstemmelse med Advokatsamfundets regler.

7.2

Ansvarsforsikringen og garantien er tegnet hos HDI Global Specialty SE, DENMARK, Langebrogade 3F, 1411 København K, Danmark, CVR-nr. 41268638, policenummer 156-76843577-30012.

7.3

Ansvarsforsikringen dækker al advokatvirksomhed, uanset hvor advokatvirksomheden udøves.

8.

Tavshedspligt og fortrolighed

8.1

Albrechtsen Law er underlagt tavshedspligt, der omfatter alle oplysninger modtaget fra eller om klienten i forbindelse med arbejde udført for klienten. Tavshedspligten gælder også efter sagens afslutning.

8.2

Tavshedspligten omfatter ikke forhold og oplysninger, som Albrechtsen Law ved lov er pålagt at oplyse til offentlige myndigheder og andre.

9.

Interessekonflikter

9.1

Albrechtsen Law påtager sig ikke sager, som efter Albrechtsen Law’s vurdering indebærer en risiko for interessekonflikt.

10.

Hvidvaskloven

10.1

Hvidvaskloven pålægger Albrechtsen Law at indhente og opbevare identitetsoplysninger om klienten samt dokumentation for sådanne oplysninger. Dokumentationen vil blive opbevaret i mindst 5 år efter klientforholdets eventuelle ophør.

10.2

Hvis Albrechtsen Law får mistanke om, at der er tale om hvidvask af penge eller terror-finansiering, er Albrechtsen Law forpligtede til at underrette offentlige myndigheder herom.

11.

Ophør

11.1

Hver part kan til enhver tid opsige samarbejdet. Albrechtsen Law’s eventuelle opsigelse skal ske i overensstemmelse med de Advokatetiske Regler.

11.2

I tilfælde af ophør af samarbejdet er Albrechtsen Law berettiget til salær og omkostningsgodtgørelse for tiden frem til ophøret.

11.3

Enhver bestemmelse i forretningsbetingelserne eller aftalebrevet, der udtrykkeligt eller implicit er tiltænkt at fortsætte i kraft efter samarbejdets ophør, skal efter samarbejdets ophør fortsat gælde og forblive i kraft og i virkning.

12.

Immaterielle rettigheder

12.1

Albrechtsen Law beholder alle immaterielle rettigheder til det materiale, som Albrechtsen Law udarbejder i forbindelse med sin rådgivning og levering af sine ydelser. Klienten tildeles de nødvendige og relevante rettigheder til det pågældende materiale.

13.

Personoplysninger

13.1

Albrechtsen Law behandler personoplysninger om klienten og andre relevante privatpersoner i forbindelse med udførelsen af arbejdet.

13.2

Albrechtsen Law er ansvarlig for lovligheden af behandlingen af personoplysningerne.

13.3

Personoplysningerne behandles i overensstemmelse med Albrechtsen Law’s persondata-politik, der findes på www.albrechtsenlaw.dk.

14.

Lovvalg og klagemulighed

14.1

Enhver aftale om Albrechtsen Law’s levering af rådgivning og ydelser er underlagt dansk ret uden hensyntagen til lovvalgsregler.

14.2

Enhver tvist mellem Albrechtsen Law og klienten skal afgøres ved de danske domstole.

14.3

Albrechtsen Law anvender klausuler om lovvalg og værneting, jf. pkt. 14.1-14.2.

15.

Klagemulighed

15.1

Hvis klienten ikke er tilfreds med Albrechtsen Law’s rådgivning og ydelser, opfordres klienten til at kontakte Rasmus Hódi-Albrechtsen.

15.2

Der er mulighed for at klage over Albrechtsen Law’s adfærd og salær til Advokatnævnet, Kronprinsessegade 28, 4. sal, 1306 København K, Danmark, tlf.nr. 33969797, postkasse@advokatnaevnet.dk, www.advokatnævnet.dk.